Brydeshval
Brydeshvaler (Balaenoptera brydei) ved Tenerife, De Kanariske Øer.
Brydeshval
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Brydeshvalen bliver 12-15 m lang og vejer op til 20 tons. Ungen er ved fødslen 3,5 m lang med en vægt på ca. 900 kg. Der findes tre former, en kystfjern og en kystnær form samt en dværgform i sydøstasiatiske havområder; denne bliver ikke meget større end vågehvalen. Verdensbestanden anslås til 90.000-100.000.

Faktaboks

Også kendt som

Balaenoptera brydei

Den er den eneste af finhvalerne, der ikke har været jagtet kommercielt i nævneværdigt omfang. Den følger ikke finhvalernes generelle vandringsmønster, idet den holder sig til varme havområder mellem 40 °n. br. og 40 °s.br., og undtagelsesvis i varmt vand uden for dette bælte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig