Pungfrøer
Pungfrø (Gastrotheca cornuta) med æg i pungen. Arten lever i trækronerne og er udbredt fra det centrale Costa Rica til det nordvestlige Ecuador.
Pungfrøer
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Pungfrøer er en familie af syd- og mellemamerikanske springpadder, som kendetegnes ved at bære deres æg på ryggen; enten frit eller i en særlig "pung". Der kendes seks slægter med mere end 120 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Hemiphractidae

Udbredelsen strækker sig fra Costa Rica i nord til det sydøstlige Brasilien og nordlige Argentina i syd. Her findes pungfrøerne fra regnskov i lavlandet, over højreliggende tågeskove, til åbne enge over trægrænsen i mere end 4.000 m's højde. De fleste er klatrende, og mange arter tilbringer det meste af livet i trækronerne. Arter fra åbne områder i højlandet er jordlevende.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig