Pyralider, Pyraloidea, overfamilie af småsommerfugle, tidligere undertiden omtalt som halvmøl. De er mellemstore former (største danske arter har et vingefang på 4 cm) med ret spinkel krop og variabel vingeform. Gruppen står formentlig storsommerfuglene nær; ligesom hos disse har pupperne flere fast sammenvoksede bagkropsled, og puppehuden skubbes ved klækningen ikke ud af puppegemmet. Som hos flere andre natsommerfugle, således målergruppen blandt storsommerfuglene, har pyraliderne fortil i bagkroppen høreorganer, som kan registrere flagermusenes orienteringslyde.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet pyralider kommer af græsk pyralis, i sagn et insekt, der lever i ild, af pyr 'ild', og -id.
Gruppen er så ensartet, at den ofte betragtes som en enkelt familie, Pyralidae. Pyraloidea er måske den artsrigeste af alle sommerfugle-overfamilier, men "kun" ca. 25.000 arter er endnu navngivet; i Danmark findes ca. 190. Larvebiologien er meget forskelligartet. Bemærkelsesværdige er bl.a. vandmøllene (Nymphulinae), hvis larver lever i ferskvand, og voksmøllene (Galleria o.a.), hvis larver kan udnytte bivoks. Alvorlige landbrugsskadedyr er fx den europæiske majsborer (Ostrinia nubilalis, også indslæbt til Amerika).
Græsmøllene (Crambinae) med ca. 40 danske arter omfatter i troperne skadevoldere på ris og sukkerrør. Besværlige forrådsskadedyr findes i bl.a. slægterne Cadra (chokolademøl) og Ephestia (melmøl).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.