Ægslanger er navnet på to slægter af snoge, som udelukkende lever af fugleæg: den afrikanske slægt Dasypeltis med ca. 18 arter og den indiske slægt Elachistodon med kun en enkelt art. Visse andre snoge som de afrikanske snoge af slægten Prosymna og de nordamerikanske skarlagensnoge af slægten Cemophora lever hovedsagelig eller udelukkende af krybdyræg, men kaldes normalt ikke for ægslanger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.