Taipaner
Indlandstaipan (Oxyuranus microlepidotus) fra Queensland, Australien.
Taipaner
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Taipaner er en slægt af store giftsnoge fra Australien og Ny Guinea. Der kendes tre forskellige arter.

Faktaboks

Også kendt som

Oxyuranus

Taipanen (Oxyuranus scutellatus) er den største giftslange på det australske kontinent med en længde på op til 3,3 m. Den er udbredt i det nordlige Australien og det sydlige Ny Guinea. Taipanerne på Ny Guinea regnes for en særskilt underart (O. s. canni).

Indlandstaipan eller småskællet taipan (O. microlepidotus) lever længere inde i landet. Den bliver knap så lang som taipanen, men kan stadig nå en anseelig længde på op til ca. 2,5 m. Hovedet er som regel mørkere end resten af kroppen. Det er den art blandt landslangerne, der har den stærkeste gift. Giften indeholder både nerve- og blodgifte og muskelnedbrydende enzymer.

Den sidste art af taipaner, O. temporalis, kendes kun fra ganske få eksemplarer, som alle er fundet i det vestlige Australien. Den blev beskrevet som ny art i 2007.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig