Sandboaer er en underfamilie af forholdsvis små, gravende kvælerslanger inden for familien boaer (Boidae). Nogle regner dem dog for en selvstændig familie (Erycidae). De omfatter 13 arter, som alle tilhører slægten Eryx. Sandboaerne er udbredt i Sydeuropa, Afrika og det centrale og sydvestlige Asien.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Erycinae
Det er kompakt byggede slanger, som sjældent bliver mere end 1 m lange. Øjnene er små, og hovedet er fladt med en mere eller mindre skovlformet snude. Halen er kort. Farvetegningen består typisk af grå, brune og gule farver. Enkelte arter har et ret kraftigt mønster, mens andre er stort set ensfarvede.
Sandboaer findes i tørre, sandede områder som klitter, ørkener, halvørkener og tørre, åbne skove. De tilbringer det meste af tiden nedgravet i jorden eller i gnavergange og lign. Føden består af øgler, små pattedyr og fugle.
De fleste sandboaer føder levende unger. To arter, Eryx jayakari og E. muelleri, lægger dog æg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.