Elefantskildpadden (Geochelone nigra), der lever på Galápagosøerne, kan veje op til 250 kg, enkelte individer endnu mere.

.

Elefantskildpadde, Galápagosskildpadde, Chelonoidis, tidl. Geochelone elephantopus, Geochelone nigra, kæmpestor landskildpadde på op til 250 kg. Elefantskildpadder findes kun på Galápagosøerne og kan blive langt over 100 år.

Oprindelig opdelte man den i underarter, hver kun på en enkelt ø eller i et afgrænset vulkanområde; fire er nu udryddet. I dag regnes de forskellige populationer for 14 selvstændige arter i slægten Chelonoidis.

Det anslås, at der i dag lever 20.000-25.000 elefantskildpadder på Galápagosøerne. I 1600-t. var der over 250.000, i 1970 blot 3000, bl.a. på grund af udnyttelse af dyrene til kød og olie og introduktion af nye dyr på øerne. En bevaringsindsats blev herfter iværksat.

Se også skildpadder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig