hjuldyr

De er karakteriseret ved at have cellekonstans (euteli), dvs. at et individ altid består af et bestemt antal celler, kønscellerne dog undtaget. Fx er antallet af celler hos arten Epiphanes senta, der måler 0,4 millimeter, altid 959. Konstant celletal betyder bl.a. en ringe evne til regenerering, da alle celler er specialiserede. En anden gruppe med cellekonstans er rundorme.

Hjuldyr er opdelt i et hoved med hjulorgan og en krop dækket af en kutikula, der kan være besat med torne og udvækster arrangeret i ringe. Udvæksternes størrelse kan variere i løbet af året (cyklomorfose). Den bageste del af dyret udgøres ofte af en fod, som kan trækkes ind som et teleskopben. Fordøjelsessystemet består af et kæbeapparat, der findeler føden (encellede dyr, alger o.l.), en mave og en tarm med gat. Ekskretion sker ved hjælp af flammeceller, der også regulerer det osmotiske tryk. Nervesystemet er veludviklet med hjerne, nerver og sanseorganer (øjeplet, sansepapiller etc.).

Normalt er hjuldyr farveløse, men kan fremtræde fx grønne pga. føden. De lever hovedsagelig i ferskvand, enkelte arter i saltvand. Mange findes i mos på træer og hustage eller i jorden. Det er arter, som kan klare langvarig udtørring og store temperatursvingninger. Nogle arter lever i varme kilder, og andre på sne. En del hjuldyr lever på andre dyr som kommensaler ("samlevere") eller parasitter.

Hjuldyr er særkønnede. Ofte er hannerne meget mindre end hunnerne og optræder kun i korte perioder af året. Formering er meget speciel. Hos nogle grupper forekommer tre typer af æg: tyndskallede diploide æg, der ikke kan befrugtes, og som udvikles til partenogenetiske hunner; tyndskallede haploide æg, der udvikles til hanner, og tykskallede befrugtede æg, der bliver til hunner. Sidstnævnte ægtype er meget modstandsdygtig og fungerer som hvileæg i ugunstige perioder.