Slimål
Slimål af slægten Eptatretus fra det nordlige Stillehav. En lignende art findes i danske farvande.
Slimål
Af /Ritzau Scanpix.

Slimål er en familie af blinde, åleagtige fisk, der især er kendt for at producere store mængder slim som forsvarsmekanisme. Ved mund og næsebor har de skægtråde, raspetungen er forsynet med horntænder, og på hver side af bugkanten udmunder en række slimkirtler. Der er en finnebræmme omkring halespidsen.

Faktaboks

Også kendt som

Myxinidae

Sammen med lampretter udgør de den primitive fiskegruppe rundmunde, som kendetegnes ved bl.a. at mangle kæber. Slimålene omfatter seks slægter med til sammen 88 arter fra tempererede områder af alle oceaner. Det er bunddyr, der lever på 20 til langt over 1.000 meters dybde. Slimål søger føde om natten, mens de om dagen opholder sig i huler i den bløde bund. Den kraftige slimproduktion, der har givet familien navn, benyttes, ud over som forsvarsmekanisme, bl.a. til at afstive væggene i gangene i mudderet.

Slimål lever af bunddyr og døde fisk, som de borer sig ind i og æder indefra, men da de også æder fisk fanget i garn eller på krog, kan de skade fiskeriet. Byttet finder de frem til med lugtesansen. En slimål har anlæg til både hanlige og hunlige kønsorganer, men udvikler kun en af delene (se kønsskifte).

I Skagerrak og det nordlige Kattegat findes en enkelt art, Myxine glutinosa. Den bliver normalt 30-35 cm lang, men kan i Nordatlanten nå en længde på op til 95 cm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig