Brøleaber
En rød brøleabe (Alouatta seniculus) brøler højt fra trækronerne i Magdalenadalen i Colombia.
Brøleaber
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Brøleaber er en slægt af vestaber (Platyrrhini), som kendetegnes ved deres høje brøl, som kan høres på lang afstand. De hører til familien Atelidae, som de bl.a. deler med edderkopaberne. Brøleaber blev tidligere anset for at tilhøre gruppen af sapajuer. Der kendes ca. 15 arter, som er udbredt i Mellem- og Sydamerika.

Faktaboks

Også kendt som

Alouatta

Udseende

De bliver 40–90 cm lange med en lige så lang hale, der er udformet som en snohale; den yderste del kan rulles op og fungere som en ekstra arm. Snohalens spids er på undersiden nøgen, og huden furet med individuelle mønstre som et fingeraftryk, hvilket bidrager til at give et fast greb om grenene, når aberne hænger i halen. Under fødesøgningen ser man ofte aberne hænge i halen, mens de henter og bearbejder føden med hænderne.

Levevis

Brøleaber er kendetegnet ved deres høje brøl, som anvendes til kommunikation mellem forskellige grupper. De lever i flok, er territoriale og jager andre flokke bort. De markerer jævnligt deres territorium vha. store hylekoncerter, der kan høres langt væk, selv i tæt skov. De lever af blade, blomster og frugt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig