Fløjlsdyr
Fløjlsdyr af slægten Oroperipatus fra Ecuador.
Fløjlsdyr
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Fløjlsdyr er en række af små, landlevende og ormeagtige dyr, som ved første øjekast kan minde om sommerfuglelarver. De betragtes som et missing link mellem ledorme (Annelida) og leddyr (Arthropoda).

Faktaboks

Også kendt som

Onychophora

Missionæren L. Guilding blev den første, som i 1826 beskrev et fløjlsdyr. Han fandt det 5 cm lange dyr (fløjlsdyr er fra 1,5 til 15 cm lange) i Vestindien og troede fejlagtigt, at der var tale om en ny landsnegl.

I dag anerkendes der 210 arter af fløjlsdyr, som alle overfladisk ligner hinanden med 14-43 par stumpe ben med kløer og et par antenner på hovedet. De opdeles i to familier: Peripatidae med 83 arter og Peripatopsidae med 127 arter. Den sidste familie er kun kendt fra den sydlige halvkugle.

Udbredelse og oprindelse

Fløjlsdyr
Fløjlsdyr, Peripatoides novaezealandiae, ved Wellington i New Zealand. Der kendes indtil videre ni arter af fløjlsdyr i New Zealand, men formentlig rummer øgruppen betydeligt flere, endnu uopdagede arter.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY SA 4.0

Zoogeografisk er fløjlsdyr yderst interessante, da de kun findes pletvis udbredt i trope- og bjergregnskove imellem de to vendekredse. Udbredelsen svarer til det 400 millioner år gamle superkontinent Gondwana, som omfattede Sydamerika, Sydafrika, dele af Asien, Ny Guinea, New Zealand og Australien. Alle nulevende fløjlsdyr er landlevende, men det over 500 millioner år gamle fossile Aysheaia peduncula var marint. Man betragter fløjlsdyr som "levende forsteninger". Da de fleste regnskove i dag er truet, er der stor fare for, at mange arter vil blive udryddet.

Levevis

Fløjlsdyr er rovdyr, som jager om natten. De overfalder først og fremmest bløddyr og insekter, som de dræber med deres kraftige kitinkæber. På hovedet sidder der også et par mundpapiller, hvorpå der udmunder nogle store kirtler. Fra disse kirtler kan fløjlsdyr udsprøjte et klæbrigt sekret, som størkner lynhurtigt. Sekretet bruges til forsvar mod rovdyr, fx skorpioner, og til byttefangst.

Fløjlsdyr har udviklet en række organer, som ligner insekters organer, fx kutikula, trakeer (åndedrætsorganer) og langstrakt hjerte. Men deres ekskretionsorganer, som udmunder på hvert benpar, består af nefridier, en type nyre, som kendes hos ledorme.

Ynglebiologi

Der findes altid både hanner og hunner. Parringen er dårligt kendt, men hos nogle australske former overføres sæden fra hannen til hunnen via et udkrængeligt hovedorgan. De fleste arter er levendefødende, og de mest avancerede arter har udviklet en livmoder med moderkage (placenta) ligesom hos placentale pattedyr. Der fødes 2-8 unger med en navlestreng, som i nogle tilfælde bides over af moderen. De nyfødte fløjlsdyr opholder sig tit nogle dage sammen med moderen i trøsket træ eller under sten, indtil de kan klare sig selv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig