Brod, ovipositor, et bore- eller stikkeapparat, der findes under bagkropspidsen hos mange insekthunner. Brodden er hos de "primitive" vingeløse insekter dannet af to par vedhæng, som udspringer på undersiden af hhv. 8. og 9. bagkropsled. Hver sides vedhæng er sammenfalset med — og kan glide langs — hinanden. Vingede insekter har på 9. led et ekstra sæt vedhæng, der oftest omslutter de to oprindelige som en skede. Normalt fungerer brodden som en læggebrod, ved hvis hjælp æggene indføres i jord eller plantedele.

Broddens bygning og funktionsmåde varierer hos højere insekter; ikke sjældent er den helt væk. Særlig interessant er broddens udvikling hos de årevingede. Hos de "primitive" bladhvepse er den oprindelige funktion bevaret; her bores æggene ind i plantevæv. Hos snyltehvepsene kan ikke blot æggene, men også et giftigt sekret indføres i et værtsdyr med brodden, og den kan også fungere som forsvarsvåben. Hos gravehvepse, bier, gedehamse og myrer er broddens rolle ved æggets placering helt bortfaldet, og den fungerer her alene som giftbrod til forsvar eller til at lamme byttedyr med.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig