Sauropterygier, (af gr. sauros 'øgle' og pteryx 'vinge'), fire ordener af marine krybdyr fra Mesozoikum, dvs. Trias, Jura og Kridt.

Placodonter kendes fra Trias i Europa (ca. 240-208 mio. år før nu) og var den mindst tilpassede af grupperne til en marin livsførelse. Deres lemmer lignede stadig et landdyrs, men skulder- og bækkenbælte var svage, og dyrene kunne ikke bevæge sig på land. Hovedet var kraftigt med store, flade tænder, formentlig til at knuse muslinger eller skalbærende blæksprutter med.

Nothosaurer kendes også fra Trias og havde en aflang krop og lang hals og hale. Deres lemmer var mere luffeagtige. Hovedet var lille, og de havde spidse tænder til at fange fisk og blæksprutter med.

Nært beslægtede med nothosaurerne var de mere avancerede plesiosaurer (svaneøgler), mens den mest avancerede gruppe af sauropterygier var hvaløglerne, iktyosaurerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig