Rovdinosaurer var en gruppe af rovlevende dinosaurer. Alle former, på nær én, løb på bagbenene.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Theropoda
De tidligste rovdinosaurer havde fire tæer, men de støttede i praksis kun på de tre, da den fjerde tå sad løftet over jorden oppe på mellemfoden og sjældent kom i kontakt med jorden. Det er den tå, der hos moderne fugle er den bagudvendte tå, som bruges til at holde fast om grene med. Forlemmerne var mindre og bar kraftige kløer. De tidligste former havde fire fingre, mens de mere avancerede former havde tre. Hos enkelte slægter var antallet af fingre reduceret til to som hos Tyrannosaurerne, og der findes endda rovdinosaurere med kun en enkelt finger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.