Ornithischier, også kendt som fuglebækken-dinosaurer, er den ene af de to hovedgrupper, som dinosaurerne traditionelt bliver opdelt i.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ornithischier kommer af græsk ornis 'fugl', genitiv ornithos, og ischion 'hofte', da hoften ligner en fugls.
Også kendt som

Ornithischia

De var alle planteædere med tandløst næb, kraftige kindtænder, en ekstra knogle i underkæben (predentale) samt bagudvendt sædeben i bækkenet. De havde muskuløse kinder, hvilket ellers kun kendes fra pattedyr.

Ornithischia omfatter panserøglerne, andenæbsøglerne og næsehornsøglerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig