Ferejer er en orden af rejelignende krebsdyr. De blev tidligere regnet til bladfødderne, som de har flere træk fælles med; de vigtigste er de mange brystled med de samme brede, bladlignende lemmer, der både medvirker ved fødeoptagelsen og tjener som svømmeredskaber og gæller. Ferejer afviger dog stærkt, ved at skjold mangler, og legemet er langstrakt med kraftig bagkrop, øjnene er stilkede, og hannens andet par følehorn er krogformede og kan fastholde hunnen under parringen. Gruppen anses for mere primitiv end bladfødderne; de tidligste fossile former fra Tidlig Kridt ligner ganske nutidens. Der kendes ca. 300 arter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Anostraca
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.