Tasmansk pungdjævel
En tasmansk pungdjævel (Sarcophilus harrisii) på en klippe i det centrale Tasmanien. Bemærk den sorte pels med den karakteristiske hvide markering på brystet.
Tasmansk pungdjævel
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Tasmansk pungdjævel er et kattestort pungrovdyr fra Tasmanien. Tidligere forekom den også på det australske fastland, men forsvandt for ca. 400 år siden; formentlig pga. øget ørkendannelse og konkurrence med den indførte dingo. Den tasmanske pungdjævel er det eneste nulevende medlem af slægten Sarcophilus; derudover kendes der to uddøde arter.

Faktaboks

Også kendt som

Sarcophilus harrisii, pungdjævel,

Med en vægt på 7-9 kg er den tasmanske pungdjævel det største nulevende pungrovdyr. Pelsen er sort med hvide markeringer på brystet. Tænderne er meget kraftige og benyttes bl.a. til at knuse byttets knogler. Den tasmanske pungdjævel lever overvejende af ådsler, men den kan også jage bl.a. får, kaniner og wombats, om end den ikke er særlig effektiv. Det er et nataktivt, ikke-socialt dyr, der udstøder kraftige skrig.

Da den har taget bl.a. høns, får og andre husdyr, blev den tasmanske pundjævel især tidligere anset for et skadedyr og efterstræbt og bekæmpet i stor stil. I dag er den største trussel dog en aggressiv kræftsygdom (DFTD, Devil Facial Tumour Disease), som breder sig blandt dyrene. Den samlede bestand blev i midten af 1990'erne anslået til 130.000–150.000 individer, men faldt frem til 2001-2003 med mere end 25 %. IUCN vurderer i dag den tasmanske pungdjævel som truet (EN).

Som det eneste sted i verden ud over Australien kan tasmansk pungdjævel opleves i Zoologisk Have i København. Havens første flok bestod af fire dyr, der blev givet som gave af den australske regering ved kronprins Christians fødsel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig