Pungmuldvarpe
Udstoppet pungmuldvarp (Notoryctes typhlops) fra Charlotte Waters i delstaten Northern Territory i Australien.
Af /Museums Victoria.
Licens: CC BY 4.0

Pungmuldvarpe er en familie af små, gravende pungdyr. Der kendes én slægt med to arter: Notoryctes caurinus fra det nordvestlige Australien og N. typhlops fra det centrale Australien. De blev tidligere henført til ordenen pungrovdyr, men regnes i dag til en selvstændig orden, Notoryctemorphia.

Faktaboks

Også kendt som

Notoryctidae

I bygning og levevis minder pungmuldvarpe om muldvarp og guldmuldvarp. Pelsen er tæt, øjnene rudimentære, og føden (orme og insektlarver) findes vha. et meget følsomt nøgent snudeparti.

Pungmuldvarpene lever i tørre områder og "svømmer" gennem løst sand vha. de kraftige forlemmer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig