Spidsmus
Vandspidsmusen (Neomys fodiens) er den største danske spidsmus. Den findes i næsten hele landet, men mangler på Bornholm.
Spidsmus
Af /Ritzau Scanpix.

Spidsmus er en familie af små, muselignende pattedyr. Spidsmus er kortbenede og har en tryneagtig, forlænget snude og kort, tæt, oftest mørkebrun pels. Kropslængden er ofte 5-15 cm, og den hårede hale noget kortere. De fleste spidsmus vejer kun få gram. Et af de allermindste nulevende pattedyr, pygmæspidsmusen (Suncus etruscus), måler ca. 35 mm og vejer højst 2 g.

Faktaboks

Også kendt som

Soricidae

De findes over hele Jorden bortset fra det australske og det sydamerikanske område samt polaregnene. Spidsmusene udgør den mest artsrige gruppe inden for ordenen insektædere, og hidtil er ca. 385 arter beskrevet, fordelt på 26 slægter. Heraf findes kun tre arter i Danmark, nemlig almindelig spidsmus (Sorex araneus), dværgspidsmus (S. minutus) og vandspidsmus (Neomys fodiens).

Spidsmus foretrækker levesteder med god bundvegetation og også gerne fugtighed. Enkelte arter lever dog i ørkenområder. I skjul af vegetationen udformes på jordoverfladen et system af stier (veksler), der sammen med allerede eksisterende underjordiske gange udgør individets labyrintagtige levested, som sjældent er større end 1000 m2.

De lever alene i deres territorium og undgår så vidt muligt kontakt med artsfæller. På hver side af kroppen findes duftkirtler, hvorfra sekret afgives til markering, og det formodes også at virke afskrækkende på rovdyr. Deres orienterings- og kommunikationsevne bygger primært på lugt og hørelse samt på deres føle/vibrationssans, hvorimod synet er dårligt udviklet. De er primært rovdyr, der tager, hvad der falder for, især insekter, men tillige edderkopper, krebsdyr, orme, snegle o.a. Byttet fanges vha. de fire store fortænder, der fungerer som pincetlignende griberedskaber. Enkelte arter, fx vandspidsmus, har desuden gift i deres spytkirtler; den udsendes gennem fortænderne og lammer derved byttet. Spidsmus er aktive hele året og har generelt et højt stofskifte. Dværgspidsmusen, der vejer 5 g, kan fortære op til 125% af legemsvægten i løbet af et døgn, hvilket især skyldes et meget stort varmetab fra det lille dyr.

I tempererede områder er spidsmusene enårige. I løbet af sommeren fødes 1-2 kuld med oftest 5-7 unger. Efter ynglesæsonen dør forældrene, og de overvintrende unger bliver først kønsmodne næste forår. Bestandsstørrelsen varierer meget fra år til år.

Evolution

Spidsmus hører til blandt Jordens allerældste pattedyr. Fossile fund dokumenterer deres eksistens allerede sidst i Eocæn for ca. 40 millioner år siden, og de har bygningsmæssigt ændret sig meget lidt siden. Flere oprindelige træk findes: Fødderne har fem klobærende tæer, kraniet er uden kindbuer, og den lille hjernekasse forbenes meget svagt og giver kun begrænset plads til den kun lidt udviklede storhjerne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig