Ulveklo, vildtklo, hos hunde den femte tå, der sidder på forbenet (mellemhånden) og/eller bagbenet (mellemfoden). Ikke alle racer har ulveklo, og forekomsten kan også svinge inden for den enkelte race. Nogle hunde har antagelig ulvekløer som en tilpasning til færdsel i uvejsomt terræn, det gælder fx racerne pyrenæer og briard, der begge har dobbelte ulvekløer på bagbenene.