Hunde (Kulturhistorie), Som tam og dog stadig i kontakt med det vilde er hunden blevet tillagt en række meget forskellige egenskaber og funktioner. Den er opfattet som trofast og vagtsom og kan fx ledsage sin herre i graven. Som synsk kan den advare mod åndeverdenens kræfter; den er blevet brugt i renselsesriter, og i det gamle Kina optrådte den enten levende eller i skulpturform som dæmonfordriver. Den kan være lægeguddommenes, fx Asklepios', hellige dyr.

Ofte er den imidlertid blevet opfattet som uren og er kædet sammen med døden. I græsk mytologi holder den stygge, trehovedede Kerberos vagt ved porten til Hades; den nordiske mytologis underverdenshund Garm kæmper mod Tyr i ragnarokfasen. Disse negative forestillinger er indgået i den sorte hund, der i Faustlitteraturen optræder som selve Djævelen.

Læs mere om hunde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig