broholmer

Broholmer, dansk hund, opkaldt efter godset Broholm på Sydfyn. Det er en stor, kraftig og muskuløs hund af doggetype med bredt hoved og brystparti; han minimum 75 cm, tæve minimum 70 cm. Den glatte pels er lysegul med mørk maske, brungul eller sort, evt. med hvide aftegninger.

Fra midten af 1800-t. arbejdede hofjægermester F. Sehested på sit gods Broholm på at genskabe den store danske hund af doggetypen, der havde været kendt siden renæssancen. I 1886 vedtoges en standard for hunden, nu kaldet broholmer, der stadig er gældende, og hunden opnåede i de næste ca. 30 år stor popularitet.

I begyndelsen af 1970'erne mente man, at racen var uddød, men i 1974 blev der af Dansk Kennel Klubs Udvalg for Nationale og Glemte Racer taget initiativ til at genskabe den. På det tidspunkt var der kun to gamle hanhunde tilbage, hvoraf den ene havde et blandet afkom med bl.a. sanktbernhardshund og boxer, som han også parrede sig med. Resultatet blev en hanhund med tydeligt broholmerpræg; i den senere avl blev også mastiffer brugt.

I 1982 blev standarden for broholmere internationalt anerkendt af FCI (Fédération Cynologique Internationale), men endnu er racen meget sjælden i udlandet. I begyndelsen af 2000-t. kan der i Danmark konstateres en stigende interesse for racen, og i 2009 er der ca. 900 broholmere i landet.