Blodhund.

.

Blodhund, stor, lidt tung hund fra England, 60-67 cm. De lavt ansatte, lange ører er tynde og foldede, og sammen med de løse hudfolder over øjnene og omkring halsen giver de hunden dens karakteristiske melankolske udseende. Den korte pels er rød eller sort og rød.

Blodhunden er oprindelig en jagthund og betragtes som stamfader til de øvrige støverracer. Den har en veludviklet lugtesans og kan følge et flere dage gammelt spor over lange afstande; op til 200 km er kendt. Blodhunden er blevet brugt af politiet til sporingsopgaver, og den er desuden en god familiehund. Navnet henviser enten til, at hunden er af ædel (ren) race, eller til dens evne til at følge blodspor.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig