Portræt af en hulepadde (Proteus anguinus). Bemærk de korte, røde gæller, de små, huddækkede øjne og de tre tæer på forbenenes fødder.
Hulepadden er en langstrakt, vandlevende halepadde fra underjordiske vandløb og vandsamlinger i De Dinariske Alper, fra det nordøstligste Italien og sydpå gennem Slovenien, Kroatien og Bosnien-Herzegovina. Den tilhører familien Proteidae, som den deler med de nordamerikanske furesalamandre (Necturus spp.).
Proteus anguinus
Kroppen er åleagtig med små, korte lemmer; der er tre tæer på forbenenes fødder og to tæer på bagbenenes. Halen er betydeligt kortere end kroppen. Hovedet er langstrakt med en afrundet snude. Øjnene er små og ofte dækket af hud. Gællerne er korte og sidder på hver side af hovedet. Hulepadden er oftest blegt hvidlig til lyserød. En bestand nær Črnomelj i Slovenien er dog koksgrå og blev tidligere regnet for en særlig underart (Proteus anguinus parkelj).
Hulepadder tilbringer hele livet i langsomtstrømmende til næsten stillestående vand i huler, hvor vandtemperaturen typisk svinger mellem 8 ºC og 11 ºC. Føden består af insektlarver, snegle og krebsdyr.
De lave temperaturer og de lille udbud af føde betyder, at hulepadden lever et langt, men langsomt liv. Den bliver kønsmoden i en alder af ca. 15,6 år, og lægger kun æg hvert 12. år. I gennemsnit lægger hulepadden 35 ær, som klækker efter 86-182 dage afhængig af temperaturen. Hulepadder bliver i gennemsnit 68,5 år gamle.
IUCN klassificerer hulepadden som sårbar (VU), og den er opført på både Bilag II og IV i EU's habitatdirektiv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.