Muldvarpegnavere
Fukomys mechowii er en muldvarperotte fra åbent savannelandskab i det centrale Angola, nordlige Zambia og sydlige og østlige DR Congo.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Muldvarpegnavere er en samlebetegnelse for to familier af stærkt specialiserede, gravende gnavere fra Afrika syd for Sahara. Familien Bathyergidae omfatter ca. 26 arter, som fordeler sig på fem slægter, mens familien Heterocephalidae kun omfatter nøgenrotten (Heterocephalus glaber).

Faktaboks

Også kendt som

Bathyergidae, Heterocephalidae

Det er pølseformede dyr med korte lemmer, kort hale og store hoveder med veludviklede gnavertænder; øjne og ører er små. Den største art er Bathyergus suillus fra Sydafrika, som kan veje op til 1,8 kg, mens den mindste er nøgenrotten, der bliver 8-15 cm lang og vejer 25-70 g.

Familien omfatter både enligt levende og sociale arter. Nøgenrotten og måske til en vis grad damaraland-muldvarperotten (Fukomys damarensis) har som noget ganske enestående inden for pattedyrene udviklet et eusocialt samfundssystem, der minder om termitters (se insekter (insektsamfund)).

Nøgenrotten

Muldvarpegnavere
Nøgenrotten (Heterocephalus glaber) er det eneste medlem i familien Heterocephalidae. Den lever i store kolonier med en struktur, der minder om den, man ser hos mange sociale insekter.

Nøgenrotten findes i Etiopien, Somalia og Kenya. Den er den eneste pelsløse muldvarpegnaver; dens rynkede, lyserøde hud er kun sparsomt udstyret med varbørster. Den lever i flokke på 70-80 dyr (undertiden op til 300), som aldrig kommer op på jordoverfladen, men tilbringer livet i et veludviklet, op til 3 km langt gangsystem. I gangene ligger temperaturen på omkring 28-30 °C, som også er dyrenes kropstemperatur; nøgenrotter er faktisk vekselvarme. Føden er rødder og knolde, som flokkens medlemmer graver sig hen til i fællesskab; de kan danne veritable "brandspandskæder", hvor de i flok sparker jorden bagud og op på overfladen. Artens tilstedeværelse i det tørre landskab afslører sig ved de små jordhøje, som herved dannes.

Kun én hun, dronningen, parres og får unger, normalt omkring 12 i kuldet, men op til 27, det største antal for noget pattedyr, er også set. Ungerne passes af hele flokken. De øvrige hunner stresses af den aggressive dronning, og hun undertrykker deres brunstcyklus vha. feromoner. Kun 1-3 af flokkens hanner får lov at parre sig med dronningen. Disse hanner holder til i det centrale kammer, hvor også ungerne passes. Når en dronning dør, kæmper flokkens hunner om dronningestatus, og vinderen vokser i størrelse ved at blive længere (såkaldt telescoping).

De enkelte nøgenrottekolonier er isolerede; fremmede dyr angribes energisk af koloniens arbejdere og jages bort. Inden for kolonien er alle medlemmer derfor stærkt indavlede, hvilket — ligesom hos termitter — menes at være en del af forklaringen på, at denne særlige samfundsstruktur kan opretholdes.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig