Bævere
Nordamerikanske bævere (Castor canadensis) gnaver i en bævreasp i Wyoming, USA.
Bævere
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Bævere er en familie af store, vandlevende gnavere. Der kendes to arter: europæisk bæver (Castor fiber) og nordamerikansk bæver (C. canadensis).

Faktaboks

Også kendt som

Castoridae

Udseende

De er de største gnavere i Nordamerika og Eurasien med en vægt på 16-25 kg og en kropslængde på 75-85 cm; den amerikanske bæver er størst. Den kraftige, fladtrykte, nøgne hale bliver 30-40 cm lang.

Bæverne er helt tilpasset til et liv i søer og vandløb: bagpoterne har svømmehud, øjnene er små og sidder højt på hovedet, og når bæveren dykker, kan den lukke næsebor og ydre ører. Den næstinderste bagklo er dobbelt og fungerer som en særlig pudseklo. Som noget specielt for gnavere udmunder urinveje, kønsorganer og tarm i en fælles indposning, hvor også et par kirtler afsætter et sekret, der bruges som kommunikationsmiddel. Et andet markeringsorgan er bævergejlpungene, et par blindsække, der også udmunder i indposningen. De opsamler urin, der koncentreres til et gulligt, stærkt lugtende sekret, som afsættes på genstande i omgivelserne. Bævergejl var tidligere eftertragtet, da det anvendtes i folkemedicinen.

Udbredelse

Bævere
Udsætning af bævere i Klosterheden d. 8. oktober 1999.
Bævere
Af /Ritzau Scanpix.

Tidligere var bævere vidt udbredt i Nordamerika og Eurasien. Den europæiske bæver fandtes i det meste af Europa og østpå til Kina og Mongoliet, mens den nordamerikanske bæver var udbredt i store dele af Canada og videre ned gennem USA til det nordlige Mexico. Især pga. det værdifulde skind blev bæverne dog næsten udryddet. I perioden fra ca. år 1500 til år 1900 forsvandt den europæiske bæver fra det meste af Europa; i Finland forsvandt den i 1868 og i Sverige i 1871. En lille bestand overlevede i Norge, og den danner grundlag for den nordiske bestand med tilskud af nordamerikanske bævere i Finland. Der findes gode bestande ved Rhône og Elben. Bæveren reguleres nu atter ved jagt.

Bævere i Danmark

I Danmark forsvandt bæveren i bronzealderen, men som led i et forsøg med udsætning af et større pattedyr i den danske natur blev der i 1999 udsat 18 bævere i Flynder Å i Klosterhede Plantage. Dyrene var indfanget ved Elben, og bestanden er i dag (2019) oppe på 243-269 og er spredt overalt i Klosterheden og endog til vandløb uden for Flynder Å. Udsætningsforsøget følges nøje; det er bl.a. et af projektets formål at følge dyrenes videre spredning samt deres indflydelse på den øvrige natur, fx deres opdæmningers effekt på plantelivet, fiskelivet og vandføringen i åerne. I perioden 2009-2011 blev der i Nordsjælland udsat 24 bævere; denne bestand vurderes nu at omfatte højst 38 bævere (2019).

Bæveres levested og levevis

Bævere har bygget en dæmning, så der er opstået en lille sø med meget sumpede omgivelser.

.

Bævere lever ved vandløb og søer i skove. De lever først og fremmest af bark, skud og blade af især el, pil, røn og birk. Om foråret og sommeren æder de også vandplanter og andre urter.

Bævere er økologiske entreprenører, der forandrer deres omgivelser meget. I vandløb og grøfter bygger de dæmninger af afbidte grene og stammer, der tætnes med dynd, som føres med vandstrømmen. Det betyder, at vandløbsomgivelserne oversvømmes, og vandløbet kommer til at rumme mange småsøer og får sumpede omgivelser. Ved bredden bygger de deres bo, en bæverhytte. Boet har indgang under vandet, så ræve og andre rovdyr ikke kan komme ind.

Store træer fældes ved, at bæverne gnaver hele vejen rundt om stammen. Grene og dele af stammer transporteres normalt i vandet, evt. via gravede kanaler, men kan dog også hales af sted på land. Om efteråret samler bæverne forråd af grene og stammedele under vandet; det suppleres med frisk materiale, hvis vinteren ikke er for hård.

Bævere er overvejende aktive i de mørke timer. De er monogame og lever i familiegrupper, hvor forældrene holder sammen i årevis. Parringen foregår om vinteren, og efter 15 uger fødes 1-3 veludviklede unger, der bliver i boet et par måneder. De er kønsmodne som toårige og forlader da familiegruppen. Bævere er normalt tavse og svømmer stilfærdigt. Hvis de foruroliges, kan de slå kraftigt i vandet med halen.

Udnyttelse af bævere

Garvede skind fra vilde bævere, som er fanget i Nordamerika og Rusland, anvendes til pelskåber og pelshuer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig