Timalier
Segltimalier (Pomatorhinus horsfieldii) fra Kerala, Indien.
Timalier
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Timalier er en familie af små til mellemstore spurvefugle fra de tropiske og subtropiske dele af Asien. Der kendes 10 slægter med tilsammen 54 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Timaliidae

De forskellige slægter varierer meget i udseende og levevis, men de fleste timalier er sanger- eller drossellignende med kraftige fødder og næb. Størrelsen er 10-35 cm. Mange arter er ensfarvet brunlige, men en del er livligere tegnet.

Timalier findes i mange forskellige landskabstyper, men næsten alle lever i træer og buske; nogle finder føden på jorden. De fleste er insektædere, i varierende grad suppleret med frugt, frø og nektar.

Mange timalier lever i grupper på op til 30 fugle, der forsvarer et fælles territorium, og hvis yngre, ikke-ynglende medlemmer hjælper de ynglende par med ungefodringen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig