Tapaculoer
Perletapaculoen (Acropternis orthonyx) lever i bjergskov i de nordlige Andesbjerge fra Venezuela i nord til det allernordligste i syd.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Tapaculoer er en familie af suboscine spurvefugle. Der kendes 12 slægter med ca. 65 arter, som er udbredt i Syd- og Mellemamerika. Her færdes de på jorden i tæt vegetation.

Faktaboks

Etymologi

Navnet kommer af spansk tapar 'skjule' og culo 'bagdel, ende'.

Også kendt som

Rhinocryptidae

De måler 12-25 cm, har lange, kraftige ben og holder gerne halen oprejst omtrent som gærdesmutter. Deres monotone kald høres ofte, men de kan være svære at få at se, da de helst undgår at flyve, og den som regel mørke fjerdragt camouflerer dem godt.

De yngler på eller nær jorden i en overdækket rede eller et hul; kuldet tæller 2-4 relativt store æg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig