søkonge

Søkongen er en lille alkefugl, som er udbredt i højarktiske områder, især i Grønland (Thule, Scoresbysund), Svalbard og Franz Josefs Land. Den bliver kun 19-21 cm lang og har en kort hals og et lille næb. I sommerdragten er fuglen sort på hele oversiden samt på struben og brystet, mens undersiden er hvid. Om vinteren mister den de sorte tegninger på struben, brystet og dele af hovedets sider, der fremstår gråhvide.

Søkongen yngler i store kolonier, hvor rederne er anlagt i huller under sten på havvendte kystklipper og bjergsider. Kolonierne kan være meget store, ofte med hundredetusinder af par. Uden for yngletiden findes søkongen især i åbne havområder. Den overvintrer talrigt i Nordsøen og især i Skagerrak, men er fåtallig i de indre danske farvande.

Føden består især af vandlopper, krill og andre små krebsdyr. Den kan dog også tage småfisk.

Søkongen er den talrigeste alkefugl i Nordatlanten, og i 2015 blev bestanden anslået til ligge på 9,2-82 millioner voksne individer. Der er især stor usikkerhed om størrelsen på de store kolonier i Thuleområdet i Nordvestgrønland, som omfatter mange millioner af par.