Strudsfugle er en gruppe af ikke-flyvende fugle omfattende strudse, nanduer, kasuarer, emu og kiwier samt de uddøde elefantfugle og moaer. Tidligere blev disse grupper regnet for at udgøre ordenen Struthioniformes.

Faktaboks

Også kendt som

ratiter

Graden af slægtskab mellem grupperne har været stærkt omstridt, men der er nu udbredt enighed om, at de sammen med de flyvende tinamuer udgør en naturlig gruppe (Palaeognathae) som er adskilt fra alle andre nulevende fugle (Neognathae). Inden for Paleaognathae er tinamuer og moaer hinandens nærmeste slægtninge, og strudsfugle er dermed ikke en naturlig monofyletisk gruppe. Den fælles stamform for Palaeognathae har således været en flyvende fugl, og grupper inden for strudsfuglene har mindst tre gange uafhængigt af hinanden mistet evnen til at flyve.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig