Skestork
Skestork (Platalea leucorodia) på Værnengene i sydenden af Ringkøbing Fjord.
Skestork
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Skestorkene er en underfamilie af storkefugle, som sammen med ibiserne udgør familien Threskiornithidae. De omfatter kun en enkelt slægt, Platalea, med i alt seks arter.

Faktaboks

Også kendt som

Plataleinae

Modsat ibisernes buede næb har skestorkene et langt, fladt og lige næb med en skeformet udvidelse i spidsen. De søger føde på lavt vand ved at svinge næbbet fra side til side gennem vand og mudder; næbbet holdes næsten lodret og let åbent og smækkes i, når smådyr rammer den følsomme inderside. De i alt seks arter er udbredt i ferske og salte vådområder i tropiske og subtropiske egne. Bortset fra en rosafarvet art i Amerika er de hvide, og de fleste har i yngletiden en fjertop i nakken.

Skestorken i Danmark

To ungfugle af skestorken (Platalea leucorodia) flyver mod en blå himmel vest for Ribe. Ungfuglene kan kendes på en sort vingekant.

.

Skestorken (Platalea leucorodia) er pletvist udbredt i Europa, Asien og Afrika. I løbet af 1900-tallet ynglede skestorken i flere korte perioder i Danmark. I 1996 besøgte 60 fugle fra den hollandske bestand Jylland, og et par ynglede. Siden har skestorken hvert år ynglet i Danmark, i 2017 med ca. 330 par i kolonier på 12 lokaliteter.

De danske skestorke overvintrer antagelig i lighed med de hollandske i Vestafrika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig