Skarveænder er en gruppe af dykkende ferskvandsænder, oftest med kraftige næb og lange, stive haler. Til gruppen regnes fem-seks slægter med tilsammen omkring 12 arter.
Slægten Oxyura omfatter seks arter, af hvilke hvidhovedet skarveand (O. leucocephala) findes fra Sydeuropa mod øst til Centralasien. Arten er nu sjælden med en samlet bestand på under 10.000 fugle, og regnes for truet på den internationale rødliste. Den europæiske bestand er truet af hybridisering med amerikansk skarveand (O. jamaicensis), der er indført fra Nordamerika til England og herfra har bredt sig mod syd. Fugle fra den britiske bestand har også gæstet Danmark. Siden 2000 er den amerikanske skarveand med succes blevet bekæmpet i Europa for at redde den hvidhovedede skarveand, og bestanden er nu reduceret til ganske få fugle.
De tre arter af dværgænder i slægten Nettapus regnes nu også til skarveænderne, mens de resterende tre slægter, Stictonetta, Heteronetta og Nomonyx, indeholder hver især kun en enkelt art. Den sydamerikanske snylteand (Heteronetta atricapilla) adskiller sig fra de andre skarveænder ved at mangle den karakteristiske stive hale; den er redeparasit på forskellige vandfugle. Hvorvidt bisamanden (Biziura lobata) fra det sydlige Australien skal regnes til skarveænderne er usikkert.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.