Redeparasit
I New Jersey, USA, fodrer en gul sanger (Setophaga petechia) en unge af en brunhovedet kostær (Molothrus ater), der ofte optræder som redeparasit hos denne art.
Redeparasit
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

En redeparasit er en dyreart, som udnytter en anden arts (værtens) yngelpleje til opfostring af sine unger. Omtalen her gælder fugle, men redeparasitisme kendes også hos fisk og insekter.

Adskillige fuglearter vil lejlighedsvis lægge æg i artsfællers eller fremmede arters reder, men normalt bruges termen i tilfælde, hvor adfærden er almindelig eller enerådende. En vigtig forudsætning for redeparasitisme er, at parasittens unger kan opfostres på samme føde som værtens. De forholdsvis få fugle, der fodrer deres unger med ren plantekost (frø, frugter), parasiteres fx sjældent.

Forskellige redeparasitter

Den sydamerikanske snylteand (Heteronetta atricapilla) er redeparasit på andre ænder, blishøns og andre vandfugle. Det har dog ringe betydning for værten, da parasittens unger forlader reden kort efter klækningen og selv finder deres føde.

Også hos en del andre redeparasitter er påvirkningen af værtskuldet lille. Det gælder tilsyneladende enker (specialiserede parasitter på astrilder), de fleste parasitiske trupialer og en del gøge.

Blandt redeparasitter, hvis unger fodres i konkurrence med værtens egne unger (eller evt. slår dem ihjel), kan redeparasitismen derimod have negativ eller ligefrem fatal betydning for værtskuldet. Hos gøgevæveren (Anomalospiza imberbis) (se væverfugle), andre af gøgene samt honninggøge omkommer værtens kuld således ofte eller altid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig