myrefugle

Myrefugle, Formicariidae s.lat., familie af suboscine spurvefugle med ca. 280 arter i 53 slægter. Forstået i snævrere forstand omfatter Formicariidae alene de såkaldte myredrosler og myrepittaer, ca. 60 jordlevende, langbenede arter, mens de øvrige myrefugle bør henføres til en egen familie (Thamnophilidae, godt 200 arter), dog med myggeæderne (slægten Conopophaga, 8 arter) udskilt i en egen familie (Conopophagidae). Myrefugle (i bred forstand) er udbredt i Syd- og Mellemamerika fra Mexico til nordlige Argentina. De lever i skov og tæt krat, med den største artsrigdom i tropisk lavlandsskov, hvor mange arter følger hærmyrer og æder de insekter, myrerne skræmmer op.

Myrefuglene udgør en varieret gruppe, hvor flere slægter har en overfladisk lighed med fugle tilhørende forskellige andre familier: gærdesmutter, sangere, pittaer, tornskader. I størrelse varierer de fra 8 cm til 36 cm, dvs. fra fuglekonge- til skovskadestørrelse. Farverne er forskellige kombinationer af sort, brunt, rødbrunt, hvidt, grønt og gult, oftest klarere hos hannerne og mere afdæmpede hos hunnerne. De fleste har røde øjne, og hos nogle er øjet desuden omgivet af et farvet nøgent felt. Vingerne er afrundede og velegnede til korte flyveture i tæt vegetation. Føden er hovedsagelig insekter og andre smådyr.

Myrefugle udgør et væsentligt element i de blandede flokke af op til 50 arter insektædende fugle, man møder i Sydamerikas skove. Parrene opretholder territorier, hvor magerne holder kontakt med hinanden ved en simpel sang, som foredrages af begge køn. Reden er en åben skål, og magerne er fælles om at udruge kuldets 2-3 æg og opfostre ungerne. Flere kuld i løbet af en sæson er almindeligt.