Den største af de to arter, grå lyrehale (Menura novaehollandiae), er udbredt i fugtige skove fra det sydlige Queensland til Victoria i Australien og er landets nationalfugl. Den findes også lokalt på Tasmanien, hvortil den blev indført i 1934. Til venstre ses hannen fouragerende og til højre spillende.

.

Lyrehaler er en familie af store spurvefugle fra det sydøstlige Australien. De omfatter en enkelt slægt (Menura) med to arter: Alberts lyrehale (M. alberti) og grå lyrehale (M. novaehollandiae). Lyrehaler lever overvejende i regnskov, hvor de ernærer sig af forskellige hvirvelløse dyr, som de finder i jordbunden eller under barken på døde træstammer.

Faktaboks

Etymologi

1. led af græsk lyra 'lyre'.

Også kendt som

Menuridae

Af spurvefugle at være er de meget store, op til 80-90 cm lange, hvoraf en betydelig del dog udgøres af den meget lange hale. Navnet kommer af hannens hale, hvis yderste fjerpar er S-formede med den yderste fane reduceret. Hos den største art, grå lyrehale, er også de øvrige halefjer omdannede: Midterparret har meget smalle faner, mens de øvrige er hårformede uden bistråler.

Hannerne er polygame og opfører et arenaspil på deres respektive territorier, hvorunder halen løftes og lægges vandret hen over ryggen; de har også en vidtlydende sang. Hunnen lægger ét æg i en stor overdækket rede af grene og andre plantedele. Ungen bliver hos hunnen frem til næste ynglesæson, som er om vinteren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig