Ellekragerne er en familie af farvestrålede fugle i skrigefuglenes orden. De omfatter to slægter med 13 arter af mellemstore, 27-38 cm lange, trælevende fugle, som er knyttet både til skov og til mere åbent land. Farverne er kraftige med blåt som det mest fremherskende; der er ingen ydre kønsforskelle. Hovedet er stort, og benene er korte.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet ellekrage efter trænavnet el.
- Også kendt som
-
Coraciidae
De to slægter er ret forskellige. Coracias omfatter ni arter i tropisk Afrika og Asien, hvoraf en enkelt, ellekragen (C. garrulus), også optræder i Syd- og Østeuropa. De jager fra udsigtsposter og tager biller, græshopper, termitter og andre leddyr på jorden. Desuden kan de nedlægge små hvirveldyr som frøer, firben og gekkoer. De har kraftige, kragefuglelignende næb, og flere arter har forlængede ydre halefjer. Eurystomus omfatter fire arter, to i Afrika og to i Syd- og Østasien samt Australien. De jager flyvende insekter især i skumringen, og de har korte brede næb. Hos begge slægter forekommer en iøjnefaldende territorialflugt. Æggene (almindeligvis fire) lægges fx i huller i træer og udruges af både hannen og hunnen, der også opfodrer ungerne i fællesskab.
Den europæiske art, ellekragen (C. garrulus), er en sjælden gæst i Danmark. Tidligere ynglede den her i landet, men det seneste dokumenterede ynglefund går helt tilbage til 1868. Frem til 1943 ynglede den desuden hist og her ved Sveriges Østersøkyst, ligesom der var en lille bestand fra 1930'erne til 1967 på Fårö nord for Gotland fra 1930'erne til 1967.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.