Dværgmåge. Ungfugl th.

.

Dværgmågen er en lille måge, der især findes i Europa og Asien. Den har tidligere ynglet fast i Danmark, mest i Vejlerne, men siden 1970'erne kun uregelmæssigt, og der er ingen ynglefund siden 2014. Større flokke af dværgmåger kan ses på træk til ynglepladser i bl.a. Rusland, Hviderusland og Finland. Den er knyttet til moser, søer og lavvandede brakvandsområder.

Faktaboks

Også kendt som

Hydrocoloeus minutus

Dværgmågen er den mindste af mågerne, 24-28 cm. Den minder om hættemågen, men er mindre. Kalotten, der er sort hos voksne fugle i sommerdragt, går desuden helt ned til nakken. Unge fugles kalot er brun, og i vinterdragten mangler den helt. Den har i stedet en mørk plet ved ørerne og oven på issen. Vingerne er gråsorte på undersiden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig