Archaeocyatider, (af gr. archaios 'oprindelig, gammel' og afledn. af kyathos 'kop'), Archaeocyatha, uddøde havlevende organismer, der lignede kræmmerhuse, som stod på spidsen og havde grene ved roden. Individerne var omkring 5-7 cm høje og havde dobbelte, perforerede vægge opbygget af calcit; de kunne undertiden danne hele rev. Archaeocyatider kendes kun fra Nedre og Mellem Kambrium — i Danmark kendes fragmenter fra Kalbyleret på Bornholm.