Sort enke
Europæisk sort enke (Latrodectus tredecimguttatus) er almindelig i Middelhavsområdet og videre østpå til Centralasien. Her ses en hun med sine ægsække.
Sort enke
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Sorte enker er en slægt af giftige til meget giftige kugleedderkopper (Theridiidae). Der kendes ca. 34 arter, som er udbredt i subtroperne og troperne i det meste af verden. I Sydeuropa findes et par arter, men kun én (Latrodectus tredecimguttatus) er vidt udbredt.

Faktaboks

Også kendt som

Latrodectus

Det er små edderkopper med en kropslængde på 3-13 mm; hunnerne bliver betydeligt større end hannerne. Bagkroppen er stor og mere eller mindre kugleformet. Grundfarven varierer fra sort, over brun, til hvid. Der er ofte røde og hvide tegninger på oversiden af bagkroppen, og på undersiden er der som regel en rød tegning af form som et timeglas. Navnet "sort enke" benyttes overvejende om de sorte arter.

De sorte enker findes på en række forskellige levesteder, fra fugtige skove til ørkenområder. Flere arter optræder ofte i tilknytning til mennesker og ses fx i haver, udhuse og garager. Det filtrede spind anlægges typisk under sten, stammer og affald på jorden; visse arter placerer i stedet spindet lidt oppe i vegetationen. Byttet består hovedsagelig af små insekter, men der er også eksempler på, at edderkopperne har fanget mindre øgler i deres spind.

Giften er stærk og består hovedsagelig af nervegiften latrotoxin. Bid fra sorte enker kan være smertefulde, men alvorlige følger og dødsfald er meget sjældne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig