Blodrød hedelibel (Sympetrum sanguineum) er almindelig i hele landet. Den er fremme fra sidst i juni til sidst i oktober.
Brun mosaikguldmed (Aeshna grandis) til venstre og blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea) til højre.
Guldsmede er en af de ældste insektordner. De omfatter mere end 6.000 arter fordelt på 46 familier og er udbredt over det meste af Jorden. Voksne guldsmede er ofte store, iøjnefaldende, kødædende insekter, der ved synets hjælp jager andre insekter, som de griber i flugten. Larverne er også rovdyr, og disse lever med få undtagelser i ferskvand.
Odonata
Den voksne guldsmed har en langstrakt krop og to par store, slanke vinger, der oftest er gennemsigtige og altid forsynet med et veludviklet ribbenet. Hovedet er bredt med korte følehorn, store øjne og bidende munddele. Brystet er kraftigt med skråtstillede brystled og fremadvendte, tornede ben. Bagkroppen er lang og oftest slank, hos hannen med sekundære kønsorganer på undersiden af andet og tredje bagkropsled.
Guldsmedelarven ligner den voksne guldsmed bortset fra, at den ikke har vinger. Munddelene er stærkt modificerede, idet den leddelte underlæbe er forlænget og forsynet med et par gribekroge. Dette apparat, masken, kan skydes ud med stor fart og gribe om byttet, som er andre vandlevende smådyr.
Man inddeler guldsmedene i tre underordner. Hos vandnymferne (Zygoptera) er for- og bagvinger ens og slanke ved basis. I hvile holdes vingerne samlet over bagkroppen. Larven har tre lange gælleblade yderst på bagkroppen. De ægte guldsmede (Anisoptera) har bredere bagvinger, og begge vingepar holdes i hvile vandret eller lidt fremstrakt. Larvens bagkropsspids er forsynet med tre torne, men mangler ydre gæller. Den tredje underorden (Anisozygoptera) omfatter meget få nulevende, men mange fossile arter. De ligner ægte guldsmede, men har vandnymfelignende vinger.
I perioden Karbon for ca. 300 millioner år siden fandtes der guldsmedelignende insekter tilhørende den nu uddøde orden Protodonata. Denne gruppe omfattede de største insekter med et vingefang på op til 70 cm. Egentlige guldsmede (Odonata) optræder først i Trias for ca. 200 millioner år siden. I perioden Tertiær fandtes talrige arter, der lignede nulevende guldsmede (fossiler er blandt andet kendt fra det nordjyske moler).
Guldsmede har en kompliceret forplantningsadfærd. Såvel parring som æglægning foregår oftest, mens de to køn flyver "i tandem" med hannens bagkrop gribende omkring hunnens hals. Under selve parringen bøjer hunnen sin bagkrop fremad til hannens sekundære kønsorgan, som på forhånd er ladet med sæd. Herved danner de to køn et såkaldt "parringshjul". Æggene bores ind i plantevæv eller lægges mere tilfældigt i vandet. Medmindre de overvintrer, klækkes æggene i løbet af to til fire uger. Varigheden af larvestadiet varierer fra art til art og er afhængig af temperatur og fødemængde. Guldsmede har ufuldstændig forvandling, og larven kravler op af vandet før sidste hudskifte.
I dag kendes der ca. 60 arter af guldsmede fra Danmark, hvoraf godt en tredjedel er vandnymfer og knap to tredjedele er ægte guldsmede. Det er dog vanskeligt præcis at sige, hvor mange guldsmede, der findes i Danmark, da flere arter dukker op, opholder sig i landet i en kortere eller længere periode for derefter at forsvinde igen.
Hos pragtvandnymferne (Calopteryx spp.), som har et vingefang på 60-70 mm, har hannen blåt metalskinnende vinger, som spiller en rolle i parringslegen, der oftest foregår over det vandløb, hvori larverne lever. De største ægte guldsmede er stor kejserguldsmed (Anax imperator) og mosaikguldsmedene af slægten Aeshna.De kan opnå et vingefang på 85-110 mm og har blå eller grønne farvetegninger på kroppen. Larverne er almindelige i næringsrige damme og vandhuller, og deres udvikling varer fra to til fem år. De voksne guldsmede ses ofte jagende langt fra vand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.