Dovenflue
Larve af den forholdsvis sjældne dovenflue Sialis fuliginosa fra området ved Skørping.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY 4.0

Dovenfluer er en familie af insekter i ordenen Megaloptera. De har store vinger med tydeligt ribbenet. De sidder som regel stille og flyver ikke meget, deraf navnet dovenflue. Deres larver lever i mudderbunden i søer, damme og åer. De er rovdyr og kendes på lange, trådformede gæller.

Faktaboks

Også kendt som

Sialidae

I Danmark findes tre arter af dovenfluer. Almindelig dovenflue (Sialis lutaria) er vidt udbredt og almindelig i hele landet. Den lever ved vandhuller, søer og langsomt strømmende vandløb og er på vingerne fra sidst i april til midten af juni. De voksne dovenfluer lever kun ganske få dage, og parringen sker kort tid efter klækningen. Hunnen lægger sine æg på planter langs vandet. De vandlevende laver er to år om udviklingen, hvorefter den forlader vandet og forpupper sig i en lille hule på bredden. Den voksne dovenflue klækker af puppen efter 2-3 uger.

De sidste to arter, Sialis fuliginosa og S. nigripes, ligner almindelig dovenflue til forveksling. Begge er sjældne i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig