Diplurer
De fleste diplurer kan bl.a. kendes på deres ofte trådformede halenokker.
Diplurer
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Diplurer er en uensartet gruppe af hexapoder, hvis ca. 800 nulevende medlemmer alle er blinde.

Faktaboks

Også kendt som

Diplura

De ligner egentlige insekter ved på bageste bagkropsled at have halenokker (cerci), som i familien Campodeidae (hvortil de få og små danske arter hører) er trådformede, men i familien Japygidae er tangformede og ligesom ørentvistenes kan bruges til både byttefangst og forsvar. Japygiderne kan blive op til 5 cm lange, hvilket er den absolutte størrelsesrekord for nulevende urinsekter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig