Tøffelsneglen er en marin snegl med hueformet skal. Den bliver 1-5 cm lang. Skallen er gullig med røde eller brune streger.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Crepidula fornicata
Den stammer oprindeligt fra det østlige Nordamerika, men blev sidst i 1800-tallet indslæbt til Europa med østersyngel fra USA. I Danmark blev den opdaget for første gang i Limfjorden i 1930'erne. I dag findes den især langs den jyske vestkyst, i Limfjorden og i det nordlige Kattegat. I de senere år har den bredt sig til det sydlige Kattegat og Bælthavet.
Tøffelsneglen lever på dybere vand, hvor den ofte sidder i kæder eller stabler a 5-6 dyr. De nederste individer er hunner, og de øverste er hanner, mens hermafroditiske individer kan findes i midten af en stabel. En hun kan producere omkring 50.000 frit svømmende larver på et år. Dens skaller ses af og til i opskyllet på stranden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.