Skovsnegle. 1 Rød skovsnegl kan være sort og er i sådanne tilfælde umulig at skelne fra den sorte skovsnegl uden en anatomisk undersøgelse. 2 Brun skovsnegl holder mest til i skovbunden, men kryber op ad stammerne i fugtigt vejr. Den brune skovsnegl er egentlig grå, men slimen er gul, hvilket resulterer i den brune farve. 3 Sort skovsnegl kan være næsten hvid eller hvid med sort ryg og er meget almindelig. 4 Den iberiske eller spanske skovsnegl, den såkaldte dræbersnegl, ligner de danske skovsnegle af udseende, men fortærer til forskel fra disse alt, hvad den kan overkomme. Den iberiske skovsnegl har spredt sig i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, formentlig indslæbt med planteskoleplanter i flere omgange i begyndelsen af 1990'erne.

.

Rød skovsnegl.

.

Skovsnegle. Iberisk skovsnegl, også kaldet dræbersnegl.

.

Sort skovsnegl.

.

Skovsnegle. To iberiske skovsnegle æder ådsel af rød skovsnegl.

.

Dræbersnegl.

.

Skovsnegle, Arion, slægt af skalløse lungesnegle med åndehullet placeret i forreste del af det kornede "skjold" (kappen). Den sorte skovsnegl (Arion ater) har sin naturlige udbredelse i danske skove; den bliver op til 12 cm og kan også være brunlig eller grålig. Den noget større (op til 20 cm) røde skovsnegl (A. rufus) er indslæbt fra Tyskland til en række parker og skove, især på Sjælland, sidst i 1800-t. Brun skovsnegl (A. subfuscus) bliver ca. 6 cm og er meget almindelig, især i løvskov.

I 1990'erne kom endnu en art af skovsnegl til Danmark, nemlig den iberiske (spanske) skovsnegl (A. lusitanicus), også kaldet "dræbersneglen"; den er rødbrun og bliver ca. 15 cm.

Se også snegle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig