skallus

Skallus er en klasse af ovale, marine bløddyr dækket af taglagte skalplader. Der kendes ca. 1.000 arter, hvoraf ti forekommer i danske farvande.

De fleste skallus er små, 1-5 cm, men den californiske art Cryptoplax stelleri kan blive 35 cm lang. Formen er mere eller mindre langstrakt oval, og dyrene har otte taglagte skalplader på rygsiden. Skalpladerne er omgivet af et kødfuldt bælte, der kan være forsynet med spikler og pigge. Hos nogle arter dækker bæltet delvis skalpladerne. På undersiden findes det lille hoved og den veludviklede, muskuløse fod, som bruges til at krybe på og til fasthæftning. Kappehulen er hos skallus en smal fure mellem bæltet og foden, og deri findes et stort antal gæller; gattet åbner bagest i kappehulen.

Skallus har en lang raspetunge (radula) med kraftige tænder. Specialiserede sanseorganer, æsteter, trænger gennem små porer i skalpladerne; nogle af dem er lysfølsomme. De fleste skallus findes på lavt vand og lever af mikroskopiske alger, som skrabes af sten og klipper; enkelte arter er kødædere. Skallus er særkønnede; sæd gydes frit i vandet, og æggene befrugtes ved gydningen. De spises mange steder i verden.