Skallens form varierer meget fra art til art; nogle er næsten cirkelrunde, andre er nærmest trekantede, og atter andre er lange og smalle. De to skalhalvdele er oftest ens i form og størrelse; men hos nogle er den ene skalhalvdel større end den anden. Den ældste del af skallen kaldes bukkelen (umbo). Langs skalhalvdelenes rygside findes hængslet, der oftest er forsynet med tænder, enten en række ens, små tænder som hos nøddemuslingerne (Nucula) eller nogle få uens tænder. I sidstnævnte tilfælde skelner man mellem hovedtænder, der sidder lige under bukkelen, og sidetænder, der går langs med skallens rygside. Tænderne fra de to skalhalvdele griber ind i hinanden.
Skallerne kan være næsten glatte, eller de kan have tydelig skulptur, oftest radiære eller koncentriske ribber; de kan også have karakteristiske farvetegninger eller udvækster. Muslingeskallens yderside er beklædt med et tyndt hornagtigt lag, periostracum, som afsondres af en fold i kapperanden. Herunder findes et lag af kalkkrystaller, prismelaget, som også afsondres af kapperanden. Inderst findes et tyndt perlemorslag, ligeledes bestående af kalk. Dette afsondres fra hele kappefoldens yderside.
Hvor kappen er fasthæftet på skallens inderside ses et tydeligt mærke, kappelinjen. Kappelinjen danner ofte en større eller mindre indbugtning, kappebugten, i skallens bagende. Kappebugtens størrelse angiver ånderørenes længde, idet de indtrukne ånderør indesluttes her. Skalhalvdelene holdes lukkede af en eller oftest to kraftige lukkemuskler, der også danner tydelige mærker på skallens inderside. Østers (Ostreidae) og kammuslinger (Pectinidae) har kun én lukkemuskel; blåmuslingen (Mytilus) og dens slægtninge har to, hvoraf den ene er meget større end den anden; hos de fleste muslinger er der to næsten lige store lukkemuskler. Skallens form er ligesom hængslets udformning, lukkemuskelmærker og kappebugtens størrelse vigtige for identifikation af arter.
Muslingernes krop er helt dækket af kappens to flige, og de mangler hoved. Hos de fleste muslinger er gællerne meget veludviklede. De udgøres af to gælleblade på hver side af kroppen og strækker sig i hele kroppens længde. Gællerne fungerer både som filter ved fødeoptagelsen og som respirationsorgan. Gællebladene deler kappehulen i et indstrømnings- og et udstrømningskammer. Hos mange muslinger forlænges kappefolden bagud til lange ånderør. Ånderørene kan være adskilte som hos tallerkenmuslinger (Tellina) eller sammenvoksede som hos sandmuslingen (Mya arenaria). Muslingerne har også en muskuløs fod, som de bruger til at grave sig ned med. Hos mange fastsiddende muslinger er foden reduceret. Hos nogle muslinger er kapperandene sammenvoksede, så foden ikke, eller kun delvis, kan strækkes ud. Mange muslinger hæfter sig til substratet vha. byssustråde, som udskilles fra en kirtel ved fodens basis.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.