fløjlssnegl

Fløjlssneglen er kendt for at kunne optage grønkorn fra visse af de grønalger, den lever af. Grønkornene fortsætter med at lave fotosyntese i sneglens fordøjelseskirtel, der består af et stærkt forgrenet system af tynde rør. Dette fænomen er kendt som kleptoplasti, der betyder 'stjålne grønkorn'.

I danske farvande findes fløjlssneglen oftest på de trådformede alger af slægterne Cladophora og Chaetomorpha, og deres grønkorn er tilsyneladende ikke egnede til funktionel kleptoplasti. Hvis fløjlssneglen æder plysalge (Codium fragile), kan den derimod opbevare og udnytte grønkornene i flere uger. Dette er påvist i Storbritannien og i Spanien, hvor plysalger er mere almindelige end i Danmark.

Nogle arter i samme familie, og fortrinsvis i tropiske have, er i stand til at udnytte grønkorn i op til et par måneder.

Fløjlssneglens krop er forsynet med et par aflange parapodier, dvs. udvækster fra kroppen, som indeholder forgreninger af fordøjelseskirtlen og dele af kønsorganerne. Parapodierne er normalt foldet op over ryggen, så de dækker for hjertesækken med det lille, pulserende hjerte. Parapodierne kan dog også foldes ud, så sneglen ligner et lille grønt blad, og man mener, at den derved øger den overflade, som grønkornene kan få sollys fra.

Fløjlssneglens hoved er forsynet med et par følehorn (rhinophorer), et par små øjne bag følehornene, og munden, som sidder på undersiden. Mundåbningen fører ind til et muskuløst svælg, som indeholder den karakteristiske raspetunge. Fløjlssneglen tilhører en gruppe kaldet Sacoglossa, hvilket betyder 'sæktunge-snegle'. Hos disse sidder raspetungens tænder i en enkelt række, som er bøjet på midten. Tænderne har form som et knivblad med små savtakker langs kanten, og de bruges til at skære et fint hul i algens cellevæg, hvorefter algens cytoplasma og organeller suges ind ved hjælp af det muskuløse svælg. Hvordan sneglen sorterer grønkornene fra resten, og hvorfor grønkornene ikke angribes af sneglens fordøjelsesenzymer, ved man endnu ikke.

Fløjlssneglen lægger æg i spiralsnoede, geleagtige masser med op til flere hundrede æg i en ægmasse. Der er ikke grønkorn i æggene eller de fritsvømmende veligerlarver, så de nybundfældede snegle skal selv finde den rigtige alge og starte forfra med at optage grønkorn.

Fløjlssneglen findes langs kysterne i hele Nordøstatlanten, fra Nordnorge til De Kanariske Øer og Azorerne, samt i Middelhavet.

Den tåler ikke lave saltholdigheder, men kan dog leve i de fleste danske farvande, undtagen ved Bornholm. Fløjlssneglen er almindelig i Limfjorden, Isefjorden og Roskilde Fjord.

• snegle