Løbebiller er en artsrig familie af overvejende rovlevende biller, som er udbredt over hele verden. Der kendes mere end 40.500 arter, hvoraf over 300 findes i Danmark.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Carabidae
Kornet løber (Carabus granulatus). Af Steen Drozd Lund/Polnature/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
løbebiller
Til venstre: Langt de fleste løbebiller bliver ikke meget over 1 cm, og adskillige er endog ganske små. Det gælder bl.a. markglansløberen (Bembidion lampros), som kun bliver ca. 4 mm lang. Den er en af de mest almindelige løbebiller i det dyrkede land. I midten: Slægten Carabus omfatter de største løbebiller i Danmark. Her er den op til 3 cm lange violetrandede løber (Carabus violaceus) i færd med at æde en orm. Den forekommer ret almindeligt i skove, men ses sjældent, da den er nataktiv og skjuler sig om dagen. Til højre: Bombarderbillen (Brachinus crepitans) bliver ca. 7-9 mm lang og kan kendes på sine mørkt metalblå dækvinger og det rustrøde forbryst og hoved. I Danmark findes den kun på det sydlige Bornholm, hvor den nu er meget sjælden.
Udseende
De udviser en kolossal variation i størrelse; de mindste bliver kun 1 mm lange, mens de største kan nå en længde på op mod 10 cm. Danske arter bliver 2-40 mm lange. Den største danske art er læderløberen (Carabus coriaceus).
Løbebiller hører sammen med hvirvlere og vandkalve (og enkelte andre småfamilier) til bille-underordenen Adephaga, der bl.a. kendetegnes ved, at deres baghofter er mere eller mindre ubevægelige og deler det første synlige bugled i midten. Inden for underordenen kendes løbebillerne bl.a. ved normalt at have ret lange og slanke, forholdsvis umodificerede ben ("løbeben") og 11-leddede, trådformede følehorn. Dækvingerne er fuldt udviklede og oftest forsynet med fordybede længdestriber. Størstedelen af løbebillerne er sorte eller brunlige, ofte med metallisk skær. Adskillige arter har dog iøjnefaldende farver, fx den smukt rødplettede stor korsløber (Panagaeus cruxmajor) eller den stærkt gyldengrønne lille guldløber (Carabus nitens). Larverne har seksleddede ben, kløerne er oftest parrede. Bagkroppen er tileddet og har normalt veludviklede rygskjolde. Oftest bærer niende bagkropsled et par vedhæng.
Levested
Langt de fleste løbebiller er jordbundsdyr. Normalt er de enkelte arter ret specifikke mht. deres valg af levested. Visse arter er knyttet til underjordiske dyreboer og -gange, andre (eksotiske) former lever hos myrer eller termitter. Enkelte løbebiller, bl.a. barkløbere (Dromius spp.), lever under bark på træer, mens andre, fx flere pupperøvere (Calosoma spp.), jager deres bytte (sommerfuglelarver) i træernes løv.
Føde
Løbebiller er overvejende rovdyr, der både som larver og voksne ernærer sig af snegle, orme, småinsekter osv. Adskillige arter har specialiseret sig i ganske bestemte byttedyr. Mange tager også gerne planteføde, og en del arter er, i hvert fald som voksne, planteædere. Dette gælder fx aksløberen (Zabrus tenebrioides), der undertiden har optrådt som skadedyr i kornmarker.
Livscyklus
De fleste løbebiller har en etårig livscyklus. Æggene lægges oftest enkeltvis i sprækker eller hulrum i eller nær jordbunden, hos nogle arter om foråret, hos andre om efteråret. Larveudviklingen varer normalt fra seks uger til ti måneder, afhængigt af art. Forpupning finder sted forår eller sommer, som regel i et kammer lidt nede i jorden. Puppetiden varer almindeligvis 2-4 uger, hvorefter den fuldt udviklede bille kommer frem.
Bombarderbillen
En af de mest bemærkelsesværdige arter i Danmark er bombarderbillen (Brachinus crepitans). Den hører til underfamilien Brachininae, der udmærker sig ved at have udviklet en særlig forsvarsmekanisme. Fra et kirtelsystem i billens bagkrop dannes nogle stoffer, som reagerer eksplosivt med hinanden, når de udledes til et særligt kammer i bagkropsspidsen. Billen kan derved med et lille knald udskyde en ubehagelig varm og giftig væske fra bagkropsspidsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.