Hindbærbille

Et hindbær er plukket, hvilket afslører en larve af hindbærbillen (Byturus tomentosus), der er ved at æde af frugtbunden.

Hindbærbille
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Hindbærbillen er en lille, blot ca. 4 mm lang, gullig til sortbrun bille, hvis larver udvikles i hindbær og forskellige arter af brombær.

Faktaboks

Også kendt som

Byturus tomentosus

De voksne biller kommer frem i maj. Selv om de overvejende lever af pollen, gnaver de også i unge knopper og blade. Det er dog larverne, der er til størst gene og især kendes som "orm" i hindbærrene. I begyndelsen æder larverne det unge frugtkød, men efterhånden som frugterne modnes, består larvernes føde hovedsagelig af frugtbunden.

Sidst på sommeren er larverne færdigudviklede og søger ned på skovbunden. Her forpupper de sig for de følgende forår at klække som nyforvandlede hindbærbiller.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig