Eremit
Eremitten (Osmoderma eremita) hører til guldbasserne. Den er udbredt i store dele af Mellem- og Vesteuropa. I Danmark er den sjælden.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Eremitten er en stor, kraftigt bygget bille i familien torbister. Den bliver 24-32 mm lang og har en mørkt brun til sortbrun overside med et svagt metalskær.

Faktaboks

Også kendt som

Osmoderma eremita

I Danmark er den sjælden og findes kun enkelte steder på Sjælland og Lolland. Her lever den i åbne skove og parker, hvor den er stærkt knyttet til store, gamle træer, især eg. Larven lever af trøsket ved og træsmuld i sprækker og hulheder i stammer og rødder. De voksne biller ses typisk fra slutningen af juli til begyndelsen af august.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig